ࡱ> #`bjbj.2z4z4z4z4 4D2F:444445559999999$:hd=955555944:9995 44995999944 Uz48.9y9L:0F:9\?8\?99>\?]955955555999 555F:5555222$V$222V222 Vejledning til bekendtgrelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgrelsen) VEJ nr 74 af 28/09/2006 (Gldende) Lovgivning som forskriften vedrrerLBK Nr. 1001 af 05/10/2006 Senere ndringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Vejledning til bekendtgrelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgrelsen) 1. Vedr. bekendtgrelsens forml og anvendelsesomrde (bekendtgrelsens kapitel 1) 1.1. Baggrund Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 den skaldte frste anti-terrorlov blev der bl.a. indsat nye bestemmelser i retsplejelovens 786 om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik og om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet. Efter retsplejelovens 786, stk.4, phviler det udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 r af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforflgning af strafbare forhold. Justitsministeren faststter i henhold til bestemmelsen efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nrmere regler om denne registrering og opbevaring. Disse nrmere regler er indeholdt i logningsbekendtgrelsen. Den 21. februar 2006 vedtog Rdet (retlige og indre anliggender) endvidere et EU-direktiv om logning af trafikdata. Direktivet skal vre gennemfrt i national ret senest den 15. september 2007. 1.2. Terminologi Fr anti-terrorloven anvendte retsplejelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden definitioner p nglebegreber, der stammede fra telelovgivningen. Definitionerne var ordrette gengivelser af telelovgivningens definitioner. Retsplejelovens begreber har alts hidtil baseret sig p telelovgivningens definitioner. Da logningsbekendtgrelsen udstedes p baggrund af bemyndigelsen i retsplejelovens 786, stk.4, lgger bekendtgrelsen ogs telelovgivningens definitioner til grund. Logningsbekendtgrelsen gennemfrer endvidere dele af EU-direktivet. Bekendtgrelsen indeholder derfor tillige en rkke begreber fra direktivet. Den terminologi, der er anvendt i EU-direktivet, er ikke p alle mder entydig. Det skyldes bl.a., at direktivet frst skal vre gennemfrt den 15. september 2007, og at flere medlemslande endnu ikke fuldt ud har gjort sig endelige overvejelser om, hvordan direktivet skal gennemfres i national ret. Den flles forstelse af begreberne i direktivet blandt medlemslandene vil kunne bidrage til en nrmere fortolkning af reglerne i logningsbekendtgrelsen. I 2003 blev terminologien i telelovgivningen ndret fra telenet eller teletjenester til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, uden at det medfrte konsekvensrettelser i retsplejeloven. Terminologi-ndringen i telelovgivningen ndrede dog ikke p indholdet af definitionerne, og retsplejelovens begreber svarer sledes indholdsmssigt stadig til telelovgivningens, selv om ordlyden er en anden. Begreberne i logningsbekendtgrelsen er gengivelser af telelovgivningens definitioner og anvender derfor ogs terminologien i telelovgivningens definitioner (elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester). Indholdsmssigt er disse dog identisk med retsplejelovens terminologi (telenet eller teletjenester). 1.3. Oplysninger, der genereres eller behandles (bekendtgrelsens 1) Udbyderne er alene forpligtet til at foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net. Det betyder, at oplysninger om teletrafik, der f.eks. af tekniske grunde ikke generes eller behandles i udbyderens net, ikke skal registreres. Det er alts ikke alene oplysninger, der allerede i dag anvendes af udbyderne til brug for f.eks. debitering, der skal registreres. Det afgrende er alene, at en oplysning rent faktisk genereres eller behandles i udbydernes systemer, ogs selv om det kun sker meget kortvarigt. Udbyderne er sledes ikke forpligtet til at investere i nyt udstyr med henblik p registrering og opbevaring af oplysninger, der ikke allerede i dag genereres eller behandles i udbyderens net. 1.4. Udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere 1.4.1. Begrebet udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere Begrebet svarer til definitionen i den gldende 6, stk.1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold p telemarkedet. Det flger af bemrkningerne til bestemmelsen, at 6, stk.1, svarer til5, stk.1, som definerer et bredere udbyderbegreb, idet der dogi 6, stk.1, er tale om underkategorieraf de i 5, stk.1, nvnte parter. 6, stk.1, afgrnser sledes udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere i forhold til udbydere, der f.eks. alene udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i form af samtrafikprodukter til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Iflge bemrkningerne til 5, stk.1, betyder definitionen, at enhver, der markedsfrer og slger net eller tjenester, som defineret i 3, stk.1 og 2, til flere parter, anses for at vre udbyder med de rettigheder, dette giver det vil sige, at alle selskaber, der p kommercielt grundlag betjener mere end n slutbruger eller mere end n anden udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik p formidling af dele af disses trafik, er omfattet af begrebet. Det er uden betydning, om udbyderen har egen infrastruktur, om der er tale om offentligt tilgngelige tjenester eller lukkede net, hvilket omfang udbudet har, samt hvilken form for tjenester der udbydes. Virksomheder med eget net, der kun tilvejebringer infrastruktur til eget brug, falder dog uden for begrebet. Hovedkravet er alts, at der udbydes elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester p kommercielt grundlag til slutbrugere. 1.4.2. Omfanget af udbyderbegrebet og pligter i forbindelse med outsourcing Det flger af bemrkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold p telemarkedet, at udbyderen kan outsource forpligtelsen, jf. 15 i loven, til indretning af udstyr og systemer, sledes at indgreb i meddelelseshemmeligheden er mulig. Den udbyder, som forpligtelsen phviler, skal have mulighed for at aftale med f.eks. en anden udbyder, at de praktiske indgreb kan ske i den anden udbyders domne. Det kan f.eks. gre sig gldende for gensalgsudbydere og bolignet. Forpligtelsen afgrnses sledes, at den udbyder, der har slutbrugerforholdet, som udgangspunkt har ansvaret for at sikre, at der kan gives adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det er altid den udbyder, som outsourcer forpligtelsen, der er ansvarlig for, at den udbyder, forpligtelsen er outsourcet til, indretter systemet, s indgreb i meddelelseshemmeligheden kan finde sted. Det fremgr endvidere af bemrkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold p telemarkedet, at outsourcing-leverandrer kan antage flere former, afhngigt af deres forretningsmodel, og kan sledes omfatte virksomheder, der ud over den interne teleinfrastruktur og de basale interne tjenester overvger, driver og vedligeholder virksomhedens vrige centrale IT-systemer og applikationer, virksomhedens hjemmesider, herunder hjemmesider til internethandel, e-mail-adresser og -applikationer m.v. Det outsourcede udstyr og de outsourcede funktioner kan fysisk enten vre placeret hos virksomheden (kunden) selv eller hos leverandren. Uanset hvor udstyret er placeret, vil der i den samlede installation ndvendigvis indg en eller flere dedikerede forbindelser (typisk faste kredslb) med henblik p at sikre outsourcing-leverandren, henholdsvis virksomheden, adgang til det omhandlede interne net med tilhrende interne tjenester. Kommunikation i interne net er kun undtaget, s lnge der alene er tale om intern kommunikation modsat den situation, at kommunikationen gr ud af det interne net til det offentlige net. Virksomheder, der via internettet udbyder det stadigt stigende antal skaldte webbaserede applikationer som eksempelvis computerspilsapplikationer, sgetjenester, e-mail-tjenester af samme type som f.eks. Hotmail, videokonferenceapplikationer, meddelelsestjenester som f.eks. MSN Messenger og LotusSameTime, download af software og lignende, internettelefoni-applikationer, der ikke omfatter udveksling af trafik med den offentlige nummerplan og de traditionelle taletefonitjenester (PSTN) kan ikke anses for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. For de ovenfor nvnte afgrnsninger af udbyderbegrebet glder, at virksomheder, der bde leverer denne type ydelser (outsourcing og/eller webbaseret udbud af applikationer), og tillige er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i telelovgivningens forstand, for s vidt angr den sidstnvnte del af deres virksomhed vil vre omfattet af udbyderbegrebet. 1.4.3. Kommercielt grundlag Der findes ikke i telelovgivningen en selvstndig definition af udtrykket kommercielt grundlag. Om der i et givent tilflde er tale om kommercielt grundlag vil sledes i princippet afhnge af en konkret vurdering. Det er imidlertid klart, at begrebet omfatter en aktivitet, hvis den sdvanligvis tilbydes eller eftersprges p markedsmssige vilkr, herunder hvis aktiviteten er af generel karakter og rettet til en modtagerkreds, som kan forventes at betale herfor. Kommercielt grundlag betyder sledes, at en person, et selskab eller en offentlig institution slger og markedsfrer et produkt for at f en fortjeneste. Det er dog uden betydning, om salget af produktet reelt oppebrer en fortjeneste eller giver underskud. Kravet om udbud p kommercielt grundlag indebrer f.eks., at biblioteker, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner, der p ikke-kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rdighed for eksterne parter i form af lnere, studerende, patienter eller lign., ikke er omfattet af logningspligten. Ligeledes vil arbejdspladser, der stiller telefon og internet-adgang til rdighed for ansatte p et ikke-kommercielt grundlag, ikke vre omfattet af logningspligten. 1.4.4. Elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester Udtrykket elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anvendes i logningsbekendtgrelsen, svarer til det anvendte udtryk i lov om konkurrence- og forbrugerforhold p telemarkedet. For en fortolkning af begreberne skal der derfor i det hele henvises til bemrkningerne til begreberne i denne lov. Nedenfor er imidlertid beskrevet de mest centrale elementer til forstelse af de begreber, der anvendes i bekendtgrelsen. 1.4.4.1. Elektroniske kommunikationsnet Af bemrkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold p telemarkedet fremgr det, at der er tale om bred definition, der har til hensigt at fastsl, at enhver form for trdls eller kabelbaseret infrastruktur, der anvendes til elektronisk transport af elektroniske kommunikationstjenester, er omfattet af begrebet. Det fremgr endvidere af bemrkningerne, at det er uden betydning, hvilken transmissionsteknologi der er tale om, herunder om der er tale om kobber-, koaksial eller fiberkabler eller eventuelle nye former for kabler, der anvendes til transport af elektroniske kommunikationstjenester, eller om der er tale om en eller flere radiokommunikationsteknologier, herunder teknologier, der sigter p etablering af mobilinfrastruktur, eller infrastruktur baseret p radiokommunikation fra et fast punkt til et andet fast punkt. Det er ligeledes uden betydning, om der er tale om kredslbs- eller pakkekoblede net. 1.4.4.2. Elektroniske kommunikationstjenester Af bemrkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold p telemarkedet fremgr det, at der er tale om en bred afgrnsning, der indebrer, at elektroniske kommunikationstjenester omfatter enhver form for overfring af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf, ved hjlp af radio- eller telekommunikationsteknik, mellem nettermineringspunkter. Det fremgr endvidere af bemrkningerne, at selve informations- eller indholdstjenesten derimod ikke er omfattet af definitionen af en elektronisk kommunikationstjeneste. Herudover fremgr det, at definitionen ikke skelner mellem elektroniske kommunikationstjenester (teletjenester), der tilvejebringes og leveres via mobile net og elektroniske kommunikationstjenester (teletjenester), der tilvejebringes via et fast nettermineringspunkt. Definitionen skelner heller ikke imellem, om der er tale om transporttjenester, der tilvejebringes via internettet eller gennem andre dele af det traditionelle telenet. Begge dele anses for omfattet af definitionen elektronisk kommunikationstjeneste (teletjeneste). 1.5. Slutbruger Af bemrkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold p telemarkedet fremgr det, at begrebet ogs kan dkke andre end fysiske personer. Det fremgr sledes af bemrkningerne, at slutbruger defineres i modstning til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og kan omfatte svel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende brugere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, herunder storkunder og lignende, som i et vist omfang vlger at etablere deres egen infrastruktur og sammenkoble denne med de offentlige net med henblik p udveksling af trafik. En storkunde kan herunder ogs vre et flles antenneanlg, en bolig- eller grundejerforening eller lignende, som har valgt at etablere f.eks. lokal bredbndsinfrastruktur i accessnettet p egen hnd. 1.6. Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf (bekendtgrelsens 3) Forpligtelsen til at registrere og opbevare oplysningerne glder ikke for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til frre end 100 enheder. Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf med flere end 100 enheder, og som i vrigt opfylder betingelserne i teleloven for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, er omfattet af logningskravene i bekendtgrelsen. Ved en enhed forsts f.eks. et bolig- eller erhvervslejeml. 2. Vedr. registrerings- og opbevaringspligten (bekendtgrelsens kapitel 2) I det flgende anfres eksempler p, hvad der nrmere menes med de anfrte registreringer af oplysninger. 2.1. Fastnet- og mobiltelefoni (bekendtgrelsens 4) 2.1.1. Oplysninger om opkaldende identitet Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende oplysninger om brugeren, som foretager et opkald, svarer til EU-direktivets. Udbydere af fastnet- og mobiltelefoni skal registrere telefonnummeret p den opkaldende abonnent eller andre tilsvarende former for identifikation, der er knyttet til opkaldet, herunder ogs eventuelle foretagne ndringer af nummeret eller identifikationen, f.eks. i forbindelse med omstillinger eller viderestillinger. Udbyderne skal ogs registrere det eller de telefonnumre, der kaldes op til, eller andre tilsvarende former for identifikation, herunder ogs eventuelle foretagne ndringer af numre m.v., f.eks. i forbindelse med omstillinger eller viderestillinger. Ved andre tilsvarende former for identifikation forsts f.eks. et kundenummer eller et kortnummer p et taletidskort, der identificerer brugerens adgang over for udbyderen. Ved oplysninger om omstilling forsts f.eks. situationer, hvor en slutbruger ringer via egen eller andre udbydere til en anden udbyder, der omstiller til det nskede nummer. I disse tilflde skal oplysninger om det nummer, der omstilles til, ligeledes registreres. Oplysninger om viderestilling skal tillige registreres. Ved viderestilling forsts f.eks. situationer, hvor slutbruger A ringer til B, men hvor B har lavet viderestilling til telefon C. Viderestilling fra B til C vil af udbyderen blive registreret som et nyt kald. Oplysninger om kaldet fra A til B skal kunne sammenkdes med det tidsmssigt samtidige udgende kald fra B til C. Ved viderestilling forsts endvidere de situationer, hvor en slutbruger (A) ringer til et hotels reception eller et kollegium (B), der viderestiller til et vrelse (C) og omvendt. For s vidt angr oplysninger om omstillinger og viderestillinger skal disse alene registreres, hvis der omstilles eller viderestilles til et af udbyderens egne numre, eller hvis oplysningen i vrigt genereres eller behandles i udbyderens eget net. Udbyderne skal endvidere registrere navn og adresse p abonnenten eller den registrerede bruger. Udbydere af mobiltelefoni skal desuden registrere oplysninger om identiteten p det benyttede kommunikationsudstyr, dvs. IMSI- og IMEI-numre, for den kaldende abonnent. Et IMSI-nummer (International Mobile Subscriber Identification) identificerer telefonens SIM-kort, mens et IMEI-nummer (International Mobile Equipment Identifier) identificerer den fysiske mobilenhed, dvs. selve mobiltelefonen. Oplysninger om ubesvarede opkald skal tillige registreres. Ved ubesvarede opkald forsts opkald, hvor der opns kontakt til modtageren af opkaldet, men hvor modtageren ikke svarer. Hvis der f.eks. omstilles til en telefonsvarer, vil der ikke vre tale om et ubesvaret opkald, men derimod om et gennemfrt opkald, der under alle omstndigheder skal registreres. Udbyderne skal tillige registrere det opkaldende og det opkaldte nummer p en bruger fra en udenlandsk udbyder, der roamer i udbyderens net. Ved roaming forsts en mobiltelefonibrugers mulighed for at anvende sin telefon til kommunikation uden for egen udbyders dkningsomrde. Det kan f.eks. ske i forbindelse med udlandsrejser eller lignende, hvor en anden udbyder stiller visse servicer til rdighed for slutbrugeren efter aftale med slutbrugerens egen udbyder. De oplysninger, der i vrigt skal registreres om brugere, f.eks. oplysninger om navn og adresse, vil ikke ndvendigvis kunne registreres for brugere fra en udenlandsk udbyder, der roamer i udbyderens net, idet disse oplysninger typisk er ukendte for udbyderen. Oplysningerne vil i overensstemmelse med bekendtgrelsens anvendelsesomrde alene skulle registreres, hvis de er kendte for udbyderne eller genereres eller behandles i udbydernes systemer. 2.1.2. Oplysninger om opkaldte identitet Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende oplysninger om brugeren, som modtager et opkald, svarer til EU-direktivets. Udbyderne skal registrere telefonnumrene p den opkaldende og den opkaldte abonnent eller andre tilsvarende former for identifikation, der er knyttet til opkaldet, herunder ogs eventuelle foretagne ndringer af nummeret eller identifikationen, f.eks. i forbindelse med omstillinger eller viderestillinger. Udbyderne skal endvidere registrere navn og adresse p abonnenten eller den registrerede bruger. Udbydere af mobiltelefoni skal desuden registrere identiteten p det benyttede kommunikationsudstyr, dvs. IMSI- og IMEI-numre, for den opkaldte abonnent. Udbyderne skal tillige registrere det opkaldende og det opkaldte telefonnummer p en bruger, der roamer i udbyderens net. De oplysninger, der i vrigt skal registreres om brugere, f.eks. oplysninger om navn og adresse, vil ikke ndvendigvis kunne registreres for brugere, der roamer i udbyderens net, idet disse oplysninger typisk er ukendte for udbyderen. Oplysningerne vil i overensstemmelse med bekendtgrelsens anvendelsesomrde alene skulle registreres, hvis de er kendte for udbyderne eller genereres eller behandles i udbydernes systemer. For en nrmere beskrivelse af IMSI- og IMEI-numre, roaming m.v. henvises til pkt. 2.1.1. 2.1.3. Celle- og masteoplysninger (bekendtgrelsens 4, nr. 6) Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende masteoplysninger, svarer til EU-direktivets. Udbydere af mobiltelefoni skal registrere oplysninger om den eller de celler, en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt masternes prcise geografiske eller fysiske placering p tidspunktet for kommunikationen. Udbyderne skal sledes registrere oplysninger om den frste og sidste mast. Pligten til at registrere masternes prcise geografiske eller fysiske placering betyder, at udbyderne lbende skal opdatere oplysninger om masternes geografiske placering, herunder angivelse af masternes placering angivet i bredde- og lngdegrad. Det glder ogs master, der ikke permanent er placeret et bestemt sted. Ved master, der ikke permanent er placeret et bestemt sted, forsts f.eks. mobile master, der opstilles midlertidigt i forbindelse med strre arrangementer med henblik p at sikre dkning i et bestemt omrde. 2.1.4. Srligt vedr. EMS Det flger af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgngelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ndring af direktiv 2002/58/EF, at medlemslandene skal faststte krav om registrering af oplysninger om EMS. Der er i overensstemmelse hermed medtaget et sdant krav i bekendtgrelsen. EMS genereres eller behandles imidlertid ikke ndvendigvis i et net. Det skyldes, at EMS udgr en software-funktion i en mobiltelefon. Denne software fortolker under srlige omstndigheder data i en SMS. Det kan f.eks. vre en skaldt smiley eller en simpel ringetone. EMS-trafik vil derfor blot optrde som overfring af helt almindelige SMSer. EMS er sledes ikke selvstndig kommunikation, men derimod egentligt indhold i en SMS. I det omfang der er tale om egentlige indholdsoplysninger, vil udbyderne ikke skulle registrere oplysninger om EMS. 2.1.5. Oplysninger om SMS, EMS eller MMS (opkaldende identitet) Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende oplysninger om brugeren, som sender en SMS, EMS eller MMS, svarer til EU-direktivets. Udbydere af SMS, EMS og MMS skal registrere identiteten p den kaldende bruger og den eller de kaldte brugere samt identiteten, dvs. IMSI- og IMEI-numre, p det benyttede kommunikationsudstyr. Udbyderne skal endvidere registrere oplysninger om ndring af det kaldende nummer eller identitet samt ndringer af kaldte numre eller identifikation, omstillinger og viderestillinger. Oplysninger om omstilling og viderestilling skal i overensstemmelse med bekendtgrelsens anvendelsesomrde dog alene registreres, hvis der omstilles eller viderestilles til et af udbyderes egne numre, eller hvis oplysningerne i vrigt genereres eller behandles i udbyderens eget net. I det omfang udbydere udveksler kvittering for modtagelse af meddelelser, skal oplysninger om kvitteringsmeddelelserne ogs registreres. Udbydere skal endvidere registrere navn og adresse p abonnenten eller den registrerede bruger. For en nrmere beskrivelse af IMSI- og IMEI-numre, roaming m.v. henvises til pkt. 2.1.1. 2.1.6. Oplysninger om SMS, EMS eller MMS (opkaldte identitet) Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende oplysninger om brugeren, som modtager en SMS, EMS eller MMS, svarer til EU-direktivets. Udbydere af SMS, EMS og MMS skal registrere identiteten p den kaldte bruger samt identiteten, dvs. IMSI- og IMEI-numre, p det benyttede kommunikationsudstyr. Udbyderne skal endvidere registrere oplysninger om ndring af det kaldende nummer eller identitet samt ndringer af kaldte numre eller identifikation, omstillinger og viderestillinger. Oplysninger om omstilling og viderestilling skal dog alene registreres, hvis der omstilles eller viderestilles til et af udbyderes egne numre, eller hvis oplysningerne i vrigt genereres eller behandles i udbyderens eget net. I det omfang udbydere udveksler kvittering for modtagelse af meddelelser, skal oplysninger om kvitteringsmeddelelserne ogs registreres. Udbydere skal endvidere registrere navn og adresse p abonnenten eller den registrerede bruger. For en nrmere beskrivelse af IMSI- og IMEI-numre, roaming m.v. henvises til pkt. 2.1.1. 2.1.7. Anonyme tjenester (taletidskort) (bekendtgrelsens 4, nr. 8) Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende oplysninger om anonyme tjenester (taletidskort), svarer til EU-direktivets. Udbydere af forudbetalte anonyme tjenester (taletidskort) skal registrere dato og tidspunkt for frste aktivering af tjenesten og oplysninger om den mast, hvorfra aktiveringen blev foretaget. Udbyderne skal herudover registrere de oplysninger, der i vrigt skal registreres for mobiltelefoni, jf. bekendtgrelsens 3, p en bruger, der anvender taletidskort i udbyderens net. Dog vil oplysninger om f.eks. navn og adresse ikke ndvendigvis kunne registreres for brugere, der anvender taletidskort i udbyderens net, idet disse oplysninger typisk er ukendte for udbyderen. Oplysningerne vil i overensstemmelse med bekendtgrelsens anvendelsesomrde alene skulle registreres, hvis de er kendte for udbyderne eller genereres eller behandles i udbydernes systemer. 2.1.8. Tidspunkt for kommunikationens start og afslutning (bekendtgrelsens 4, nr. 7) Udbyderne skal registrere dato og klokkeslt for kommunikationens start- og sluttidspunkt. Kravet om tidsangivelse vil vre opfyldt, hvis tidsangivelsen er njagtig inden for 1 sekund i forhold til en offentlig tilgngelig tidsstandard, eksempelvis UTC-tid (Universal Time, Co-ordinated). 2.2. Internet-oplysninger (bekendtgrelsens 5) 2.2.1. Sessionslogning (bekendtgrelsens 5, stk.1) Udbydere af adgang til internettet skal, for s vidt angr en internet-sessions initierende og afsluttende pakke, registrere oplysninger om den afsendende og den modtagende internetprotokol-adresse (herefter benvnt IP-adresse), afsendende og modtagende portnummer og transportprotokol. Ved IP-adresse forsts den brugeridentitet, en internetbruger gr brug af ved anvendelse af internettet. IP-adressen tildeles elektronisk af internetudbyderen p baggrund af et abonnementsforhold eller lignende. Modtagende IP-adresse identificerer en internet-sessions destination. Det kan f.eks. vre en anden slutbruger, Hotmail, en anden hjemmeside eller lignende. Ved kommunikation p internettet sendes oplysninger fra en port til en anden port. Et portnummer kan identificere, hvilken type kommunikation der finder sted som led i anvendelsen af internettet. Ved oplysninger om transportprotokol forsts oplysninger om, hvilken protokol der har vret anvendt til at transportere de pakker, der indgr i en internet-session. Det kan f.eks. vre TCP, UDP eller lignende. Ved internet-session forsts ikke en nrmere afgrnset teknisk definition. Med det begreb, der anvendes i bekendtgrelsen, skal imidlertid forsts den situation, hvor en slutbruger sender eller modtager data p internettet. En udbyder skal sledes registrere oplysninger om en internet-sessions initierende og afsluttende pakke, herunder oplysninger om afsendende og modtagende IP-adresse, afsendende og modtagende portnummer samt transportprotokol, hver gang en slutbruger tilgr f.eks. en server eller kommunikerer direkte over internettet med en anden slutbruger. Hvis en udbyder registrerer oplysninger om den afsendende og den modtagende IP-adresse, afsendende og modtagende portnummer samt transportprotokol, vil man efter omstndighederne kunne sortere kortere sessioner med et mindre antal pakker fra, med henblik p, at disse oplysninger ikke registreres og opbevares. Det forudsttes, at en eventuel frasortering sker efter samrd med politiet. De nrmere retningslinjer herfor faststtes i en senere bekendtgrelse. 2.2.2. Sampling (bekendtgrelsens 5, stk.4) Forpligtelsen til at registrere oplysninger om en internet-sessions initierende og afsluttende pakke glder ikke for udbydere, hvis en sdan registrering ikke er teknisk mulig i udbydernes system. Oplysningerne skal i s fald i stedet registreres for hver 500. pakke, der indgr i en slutbrugers kommunikation p internettet. Hvis udbyderne registrerer oplysninger for hver 500. pakke, der indgr i en slutbrugers kommunikation p internettet, skal der registreres oplysninger om afsendende og modtagende IP-adresse, afsendende og modtagende portnummer samt transportprotokol. Udbyderne er ikke forpligtet til at udvikle nye tekniske systemer med henblik p at vre i stand til at registrere oplysninger om en internet-sessions initierende og afsluttende pakke (sessionslogning). En udbyder vil f.eks. leve op til logningsforpligtelsen, selv om udbyderen ndrer sine systemer eller udvikler nye systemer, der kun kan registrere for hver 500. pakke, der indgr i en slutbrugers kommunikation p internettet. 2.2.3. Oplysninger om en brugers adgang til internettet (bekendtgrelsens 5, stk.2) Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende oplysninger om en brugers adgang til internettet, svarer til EU-direktivets. Udbyderne skal, for s vidt angr oplysninger om en brugers adgang til internettet, registrere oplysninger om den tildelte brugeridentitet. Oplysninger om den tildelte brugeridentitet kan f.eks. vre et kundenummer, abonnementsnummer eller lignende oplysning, der identificerer slutbrugeren over for udbyderen under kommunikationen. Udbyderne skal endvidere registrere den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgr i et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Ved oplysninger om brugeridentitet og telefonnummer forsts f.eks. situationer, hvor en slutbruger ved brug af en telefonlinje ringer op til en tjeneste og herefter tildeles en IP-adresse til brug ved den pgldende internet-session. Udbyderne skal i sdanne situationer registrere oplysninger om det af slutbrugeren anvendte telefonnummer, samt den IP-adresse slutbrugeren herefter blev tildelt. Herudover skal udbyderne registrere navn og adresse p den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en IP-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt p kommunikationstidspunktet. 2.2.4. Registrering ved overgangen til andre net (bekendtgrelsens 5, stk.5) Registrering af internet-oplysningerne skal ske ved overgangen mellem udbyderens eget net og et andet eller andre net. Det glder uanset, om udbyderne registrerer initierende og afsluttende pakke eller alene registrerer hver 500. pakke, der indgr i en slutbrugers kommunikation p internettet. Pligten til at registrere ved overgangen mellem udbyderens eget net og et andet eller andre net er illustreret nedenfor:  INCLUDEPICTURE "http://147.29.40.91/Imagelib/AA003361_IMAGE002.JPG" \* MERGEFORMATINET  Figuren ovenfor illustrerer, at oplysninger om en slutbrugers tilgang til internettet skal registreres af udbyderen, hvis kommunikationen forlader udbyderens net. Figuren illustrerer ligeledes, at udbyderen skal registrere oplysninger om en slutbrugers anvendelse af udbyderens egne tjenester (pkt. 2.3.), uanset om tilgangen til tjenesten sker via udbyderens eget net eller via et andet eller andre net. 2.2.5. Hot spots (bekendtgrelsens 5, stk.3) Ud over de internet-oplysninger, der i vrigt skal registreres, skal oplysninger om et hot spots prcise geografiske eller fysiske placering samt identiteten p det benyttede kommunikationsudstyr registreres. Det betyder, at en udbyder af internetadgang via et hot spot skal registrere oplysninger om en brugers adgang til internettet, og at udbyderen samtidig skal registrere oplysninger om, hvor det pgldende hot spot geografisk er placeret. Ved trdls adgang til internettet (hot spots) forsts f.eks. netvrk, der giver slutbrugere trdls adgang til internettet p offentlige steder, eksempelvis banegrde og lufthavne. Der etableres som oftest trdls adgang for slutbrugeren til internettet p baggrund af identiteten p det benyttede kommunikationsudstyr f.eks. i form af en MAC-adresse og et kundenummer. Udbyderen af trdls adgang til internettet skal registrere oplysninger om identiteten p det benyttede kommunikationsudstyr, en bruger anvender i forbindelse med tilkobling til routeren, samt den IP-adresse den pgldende slutbruger blev tildelt som led i kommunikationen. 2.2.6. Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning Udbyderne skal registrere tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Nr udbyderne registrerer oplysninger om en brugers adgang til internettet, skal tidspunktet for opkobling og afkobling sledes registreres. Ved registrering af initierende og afsluttende pakke skal udbyderne registrere tidspunktet for sessionens start i et standardiseret format med klar angivelse af, hvilket format der er anvendt. Samme format skal anvendes ved registrering af oplysninger om sessionens afslutning. Hvis udbyderen alene registrerer hver 500. pakke, der indgr i en slutbrugers kommunikation p internettet, vil det vre tidspunktet for registreringen af oplysninger om pakken, der skal registreres. Ved registrering for hver 500. pakke skal udbyderne tillige anvende et standardiseret format med klar angivelse af, hvilket format der er anvendt. Kravet om tidsangivelse vil vre opfyldt, hvis tidsangivelsen er njagtig inden for 1 sekund i forhold til en offentlig tilgngelig tidsstandard, eksempelvis UTC-tid (Universal Time, Co-ordinated). 2.3. Oplysninger om udbydernes egne tjenester e-mail og internettelefoni (bekendtgrelsens 6) 2.3.1. Udbydernes egne tjenester Den terminologi, der anvendes i bekendtgrelsen vedrrende oplysninger om udbydernes egne tjenester, svarer til EU-direktivets. Pligten til at registrere oplysninger om egne tjenester (e-mail og internettelefoni) glder alene for de udbydere, der er omfattet af telelovens definition af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Det betyder, at det alene er de udbydere, der har slutbrugerforholdet, som skal registrere oplysningerne. Alle former for tjenester, der udbyder taletelefoni over internettet, er omfattet af logningsforpligtelsen. 2.3.2. Afsenderoplysninger Udbyderne skal registrere oplysninger om den tildelte brugeridentitet. Ved brugeridentitet forsts f.eks. kundenummer, abonnementsnummer eller andre oplysninger, der identificerer slutbrugeren over for udbyderen. For s vidt angr e-mails, skal udbyderne endvidere registrere oplysninger om den afsendende e-mail-adresse. Udbyderne skal endvidere registrere oplysninger om den brugeridentitet, det anvendte telefonnummer og den IP-adresse, som er tildelt kommunikationer, der indgr i et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Ved oplysninger om brugeridentitet og telefonnummer forsts f.eks. situationer, hvor en slutbruger tildeles en IP-adresse til brug ved den pgldende session og herefter ringer til en anden bruger via det offentlige elektronisk kommunikationsnet. I den forbindelse tildeles slutbrugeren et telefonnummer eller anden identifikationsnummer. Udbyderne skal i sdanne situationer registrere oplysninger om de til slutbrugeren tildelte identiteter, numre og IP-adresser. Endelig skal udbyderne registrere navn og adresse p den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en IP-adresse, en brugeridentitet eller et anvendt telefonnummer var tildelt p kommunikationstidspunktet. 2.3.3. Modtageroplysninger Udbyderne skal registrere oplysninger om brugeridentiteten eller telefonnummeret p den modtager, som et opkald over internettet er rettet til. Udbyderne skal endvidere registrere navn og adresse p abonnent(en)(erne) eller de(n) registrerede bruge(r)(en) og brugeridentitet, som kommunikationen er rettet til. For s vidt angr e-mails, skal udbyderne endvidere registrere oplysninger om den modtagende e-mail-adresse. Det er udbyderen, der har slutbrugerforholdet for s vidt angr afsenderen af oplysningerne, der skal registrere oplysningerne. For en nrmere beskrivelse af, hvad der forsts ved brugeridentitet, telefonnummer m.v. henvises til pkt. 2.3.2. 2.3.4. Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning Oplysninger, der er ndvendige for at fastsl en kommunikations dato, klokkeslt og varighed, skal registreres. Kravet om tidsangivelse vil vre opfyldt, hvis tidsangivelsen er njagtig inden for 1 sekund i forhold til en offentlig tilgngelig tidsstandard, eksempelvis UTC-tid (Universal Time, Co-ordinated). 2.4. Hvis flere udbydere kan registrere oplysningerne (bekendtgrelsens 7) Kan oplysningerne registreres af flere udbydere, skal oplysningerne registreres og opbevares af mindst n af udbyderne. Forudstningen for, at oplysningerne registreres af mindst n af udbyderne, er, at udbyderne indbyrdes aftaler, at oplysningerne registreres og opbevares af den ene af udbyderne. Oplysninger om kommunikation, der initieres, transmitteres eller termineres som led i udbuddet af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, og som i overensstemmelse med bekendtgrelsens anvendelsesomrde genereres eller behandles i udbydernes systemer, skal registreres. Det er imidlertid ikke afgrende, om det f.eks. er udbyderen i forhold til den opkaldende eller den opkaldte identitet, der registrerer og opbevarer oplysningerne. Det afgrende er alene, at oplysningerne registreres og opbevares af mindst n af udbyderne, hvis oplysningerne kan registreres af flere udbydere. 2.5. Outsourcing af forpligtelser til at registrere og opbevare oplysninger (bekendtgrelsens 8) Registrering og opbevaring af oplysningerne kan efter aftale med udbyderen p dennes vegne foretages af en anden udbyder eller af en tredjemand. Justitsministeriet, den 28. september 2006 Lene Espersen /Mette Lyster Knudsen    * , M N O h i j JKLMAk h6]jhUjhU hhhCJaJhB* phh  , N O i VKkd$$If%  634ap ytgdKkd$$If%  634ap yt $$Ifa$gdi j 6 9 DVGj<rTgdgdgd$a$gdKkd$$If%  634ap ytm!t">#&')]+|+U,S-X.?0y0(2S235gdgdgd5'67M:`::w==3?Q@@@FA}AA2BmDE%FGVHPII@KL8M}NOEPgdgdgdEPoPP+RR(SSTQUUUUVWXYYC[[E]]]^O_ `*aabobbgdgdbBccde fkff ggUhijjIklBlylmnn ooprtt#vwxgdgdgdx&yyz3}}P~NՃ_zZ:oaώgdgdgdώrD`6nKAlz$a$gd$a$gd$a$gdgdgdgd,1h. A!n"n#$% ~$$If!vh5&#v&:V   6,534p yt~$$If!vh5&#v&:V   6,534p yt~$$If!vh5&#v&:V   6,534p yt<\Dd$  S A$PAA003361_IMAGE002AA003361_IMAGE002.JPG Size: (623 X 317)R2[-쌒t:`[( F[-쌒t:`JFIF``Software: Microsoft OfficeC    #%$""!&+7/&)4)!"0A149;>>>%.DIC;C  ;("(;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;=o"V !1AQa"Uq2#56BTrt34RVbs$Cu&DES%c&!1A"Q2aB( ?dD@DDB.'TCazq#KOWh*AZ8CuE1 /թ?IIAIO[W+p@NBpP$.j'KOiJ\z1 N=ʖk:udAZdAZo$M7I.WZ/V'[[;g08siNLZ%Aթ?IKf} k0PNڛ7#TY2kȦVj.Eni8IA<*kn@$yւV ȬR =jATD@DDD@DDD@DDD@DDD@DDD@DDD@DDDA yT[(Y<{4K[- O[?~TLS(9 j_|?1Su飼B$ xQ,[dkI4Osy^:fյӟdܟ$ V'. ul,ӹv<] A:-| _yG>L9)X1O7V'+f{,fj(XFΑ|M\_}oYpVA>e]S;v6AO9ltqᮒyF68F!6ec\FQ9Ӥ}h:ܪ9ָ3HENHdpw 7%jOŕrzZh2BZ[;HQ(;r+%l3źV8$;I@IWQ⭨8㕥Г>ubM#b)Ż9xf"07V X~.N;c+҄y pіZq=!" ""dD@TUTA G;5?kqڃg%@u'o8%֘H& x[/۷QǨwKje֨i#撮y_5DSvq\ҽOkc. hj5?%]{V#ܾ>rF|W]nLc ;_lֲ2.zn:0[ SdgF]pv^7"rDnܢbaM{pG+~+/6oFu}ohð=o?֗7#_;KrʻD6+C46h}Nzۼ,UMk#i` ;9Xw߯ڬk_5mLNM dqn^ې{ኩCuNDikwCz+ 'ڰV ǼB-H8Ե05[)jCqfV׵Z1-}8ȉs-䮘qMA3. 5፱Bx&|fYwGQ8 wjgTUM8|񆸽ql ,RMq5!: #ct3;)l52<ϩ#KY4҉іLbcz7&H-W,M}|+,1\џ(Kr]uq/tUPǘepdyi8h0@#nҥi[/EJلN,À#9R`jփEu|tO 7hq-`!8k5ʺQW%mQ6<;Vf9_[o"0Xlk#`ִ`؃zMFeF?VΐY9]c~(T˯`aQ-OߍS~GRK+#cKE}P~e71BxM}77N ~ Q3-:$)f.-?{\~@vu\nQ@ 06GeWaŭk?(\dw <>F[GyRjb=a$d0 #Ns+nH4>u9`rWeQeEUD\&|E}6\kxv<~3SqŹ/xf'xNeа$g֡t8T ޳?&0`64gfov3FYy4l wFӴܪ$|2#7ִnS]G;1.hVNaPt;V{0di'Yt`с#"Y? F_gemINGi9#2hCG$.& i F9Ug+|3]Q{bp#;Y gO0r9Z:QQKxh+_$cODpy!*.IQ%RSGQl->KCڈ;+m )Ι]%# k[RzT QnZJΒibs1㓾=J!ռD x*&4 }(n\kuReLC4ohl!29@rRvjutrGRD iA." """ """ """ """ """ """ """ ob*i?I92ʟ*̦( 6Vpߍ(%wU/5347uv` Q䦕g9si>j[՞~׈_H^C\}G:bh1ΙkŖ(z8N(<"[ `7P>Ųk`QXi%H4N 9Fj] vȁ;a Zmtmдl8uyW䮩rac/MN:&Sap;r߭/_@np6(d0:ڱctr2L[k#\Q~;}'U0Er Ojckz 4 {ʽZiW" @®QQ-OߕS~6X9iAP2>1/%8MU1EXA|QpS䉥Eץݘ( bX \JtSO,os}K:Im{(ǠlSYǓǙUxXmdo7˙jvN<0-t!Y9ǐ)qඞW⯈؁v6KS`^t}Hes#^FT毖MML9цPʃ 'cz{T}M;]lVNd~ɅIc3w.з'),յU Knjʺ>Y8Jbz06- VP^nW >ݨ햁;[&*4=C\׳ ϡ㫚UaA JH{{kZWUM( l5oOZh#v?Q^rD@DDD@T#*17dG=ėܝVXGU(B;ǖ =/ O,X&6 4.g|A֠y-T"!J(BձIgHd{ $v-AqWptxvj#a=JnuSpj[~:>K*a&M d8w=9fpnd7b{BI.Xpsa)Kq1;)I{}LmUmwOzM췭.0K vi)\**""" """ """ """ """ """ """ """ """ ӭ[E X-o(B !>,CH T l;;7 4Ս{1Tŋ CKZNyW[zXt](BQ6 A0F-RhԪ ?~\DŽ?AdD@DDLTAL!䪈".1eW l29KL=QCoyA*o pUWS>yZ7_m[,dstRrAѢ;Ϟ"1>yAdQ^'y^>x1{%QEx1{wO)]y o_Fǭov.O8bsPXij[شW5m⹪Tyd*C>yA*+>yO/sY(/sYyA*+>yO/sY(/sYyA)U+]5|uO8} اS*69, `#-5Nއ#~r :m8%(+yg+iwJVhkek%_k7-ȨjAl>󕸴s!EW!tU]phmvn6;(]EOBލՓ x&& ޠpz;W GtzzG,ip{\ZsiT;5<:-N .VF#޺X\\$U`|x8'ٲިe  j9ll9$` qT.s4R fn$uMw`C5mM8l@ ,>@r k ^jVR+jv0 <@ VPxOrԚCqWOop}K4FzԮcmSi{#}dy;nMI#P[vA36&L7=۸-jzS5W]uh.v=PT\]zqt]G6gAP+#R8 *[ё1$;|7K|ȟS#hjLK!aH;A2\ٮLӺh:DM rc;VhU< pXe-PuA3ԚVUAo6fS\ApJcuEcjDFאwa; WOw67>3;li 93wbwl/Sʰ[@$cu5ZG-A*xJz:ek)dј1^c`S/W__IS[YVXj%8h{>PTc8vW " j7%%έ]Ϲt|#L)xZZKsܒ3g9~z?eYDZ=,K^Y[XC\`l;6J\.&ᓱܝۃv WS#XJZ\kr&u,ӅB_ # wiߟ_%#ckm>E]V8{^]@DU_S DRs!ŧjs R !Z/nylTk6#+8zzjZX2zzG18#уהMKWNC,kOf䞬 -Om9Ha JeT %TpSpNZr4[bwG9"63A1o#kucGd@AJ;|j .B[e=U¤@iSCHw [}]UV]*sqt;V7;bȟO1U4lF 4e9s CrFꚸ`L0A`IymSWӗsug`pT7\jR-`4BcKqdW_/?T_/?T" ""ܴTTURX裄S[ 8uen.gEK,QED ,vO#A4h)T*Z?PQ]̳U 'hyË8Jj..(snG\Z ƭx=zB׍P1Aʈ!;73qwE-4lE|tT=EOOvKI=p?\Rȝtc :=Z7]zU0.:utc ֪i%=$. -ndd˩cq,/7w_YQ'uA:N2@nG v):m[ˮUOt܆KsN:9'|vp1|I8yMp {klmrH|#_QQ,Ѻq@!QwYZe-s+J60 7-i-]t3 FP5Ƭ ݞj/- k䍜yI\(Vjumzfd׍#I r4rm$U7> M $H< t3PKUQ+ǘ;NH:ڦқci)/^] c؍;`;a;sYO;CUR9:JvӀ'7 '>WO3KDH-oVF^JK5$|! $rʓc1hc ᩺[C`mm8ϋT*)eyqj~˔" """ """ "" .'!S4h=$uMӐ.rK67:Guqy:VX_4uVjK14].mxIHhqzzȞ.)t/\t?7lU;>l,k3T+#S >4``rQQ3DDD@DDjn-;W}(6!X# " F's9AnBci[B#ҳK,sH#ҔVzaO .9q$$[KGYR쓤qE1t{@s|xY|s>4 *H9&GοˢJ +&U @qQ*Aܠqln9y4n<"Z5Dj㦙d0uRأtέnRI7ŊrOLdqz/^ Bb''Fˬx扲Z >k]30Ȭ_k|X-Uwi;& u|=3ǞeUb*xHh{ÁsDDD@Zv> ~r4V,y-`'H48c!2_=ߥ>V(%2!EwSUo҂S!2_=ߥ>V(%2!EwT?U^{.q]3,hSzz!2_=ߥ>V(%2!EwSUo҂S!2_=ߥ>V(%2!EwSUo҂S!2_=ߥ>oV(?ۢEK;] m(!Bkpv[ *rR•Q+t QıA ,[~>[L}O{UJ LQ~>[L}O{UJ LQ~>[L}O{UJ LQ~>[L}O{UJ LQ~>[jVp~˔4F9d<jmJyk.t`3'nAS9zE6ZSIg>f864W,O]VAC֨m=*%C ]`ᖾ7jzxj!t3ɢvdW7?+,Y*\sBOQ\IƶsGGlgYiҶڋ5I81{)cxK7r{ Wpiib)P8۵]KR#iR0o=F뉼q GO%?VOAm3ܮ5\z+LXC;F֟ \'yf2g5Ǩ \ʔ=hjXZ~#9#xu" c20`eW'EҒ\zgEf6|2WU2|j_PX7>JIj&8 @U1<X o"cxxRQ?}jLr ½z!رNӏcC%%0G5[UܲFi(dZM+]Ŷ{,-_{vmOӾ<}er~zCgT9SL{+\Akbbu.2"" ]Q~\ZʋAԪTD@DDTʪ "dD@DDET@DDD@DDD@DDD@DDD@DDUD@DDB2) L1 dhp>*oU&?ɈϦ3Ԭq5=~'XPstwfR׺{EQspşC}EtL0=kFCrcWMDG%`{OrNy_[d4=AK4pe{X 8 * URQp3dGQǩp꿃)6;3ȹ9W7^ޞު" """ ""|%}T_j++Pu!U[ArymD2<9Xmk!dkXђ\ܾx>N.\0yxEj8s 6+t-dVZc5i:[u<2 HݩWo>1O }PʚwY!ֽ9[+#Ǵ9׺jܟ]8wCGp ,a026r+٭>;{K]Ju6_ 4(mm60ڸՑs-{C2kW5R,V]qtճBvge#``ll cCZ9+-icLoDҧË|z;sϑg'9_#v!q+hHN2>lu-#UC9ݧrOʆZYEYKp;|DL );VX/fsak+RRt83lY8.v糸yыt 7i )kf90Tw~AKéEEUQS(dD@DDD@DDD@DDD@DDD@DDD@DDEUGrA]9m2u7M-WA3 `4s=g%|%Om6T>Նm͚LRŭ5{siRjXԧd6MJE, 2{شV3_VFV9.|~H&n#gks.w(D57$ DmR:ӸXZC GQnqAz8{IRmZ9l<r+R\੒d+YVX̵Y#g4rpsGn?ը 9i|X]"(/*LfF} l5h  )Z JZcL.X`ɚ&h*kMjө#K?_ӽZ'DDi;9e&NF{x>:q2#ǬeǖيܫۨDEU2yxK8j+uݫA[pc"\6A{0GʸJ#*j*9YOn;{Mpn7.{g!_ |7vq[j'n28l xk8 $,a;Fp]Jz'9گ:JfAt0m|x۵oug Zᩤ`"t}iͯ;]8JMn>/r(:m9v ~Wc+LqefY$-Y%U֤(IVXkI*l*Y)g&m#n7bڷ<!¤[`[CKȎc{3?0\hg~JoSWGeuCz? < <ogUVr:DAyԽM, %S,bP{'~Rh"+wR?'ErG0FtW(=Y:+gEr9AOPLwN)0AU$ P{tW(=YIW#'Er!S!gEr9AO!T`P{tW(=YI3A_wdP{UA]-jTмDE)6\Vz# ȈP N:E[?u7,ݐ#qQ^RzaG4x{JGˉ纽i6-n0S-]Mut=]Sc%e-~m7 Zc`ܺ_q)ql1cS;i!L p:Ɍ=,!mNq͚4.a 4O+?e"*xqKGg rV uj_ta9urXZu0J86L0*)L΍-欨H\xDF}W彶mtT) sX+.#ee-Mr$ml-n38)%1(pti `,5jvCJ<&cQW5?EEʞ 쏢#t08$ uyD( !k1N#H`vJ7M$c#e Uf.AkIY[ESՇ!bviitqGJ2PɧDF'28$`,'YbVfUFGc XBX^g2}FmJ- asN>6sVY͚[:[qGZɤW@e `h;BFuKד֞^]@i\.mBuBώ$kF\FzBjR5\Q:-va 'FޒBp];]8>`6cGW} LDƆCZPqَTEBvY[$'.q=@s_8V]\OpͻdN  zu>#[!ln{|21i^WAh%ޕ(,oMK1P^ব7-{ 44謹#=˳nOm_򦾼M̌=R|1gc b esEe]8z=,G1y(u63\1 ;pL=<2BFa&Z*_G@GIWIR׳Kַv2"=/6Ԛ.s޵"TLX7%7@ˉW>ԚuWs JWnMR𠨢hYkH>P吔]O #lqw19ipV2S>>lgg$~/ⷫmQ6]'.g =hiMmsczjp^&{`Եh⬄ 6-*~MzII=L[Hr^?6.xK]Uk= 8V5j~Q߼az?kdĸ&5.rqͿoX %)aITd3оz"cQ]d.k+8t-.ykǓ] ec滓r Y -D:kkrc";JX4.;K4فַc;)eU3ӘZyΦj$NیtRTL'9d tzܝ.{}OPtT1GJ&psݣX~9g||H?EZzcLl:`3YU[YB4s;-kD=-?EhsgJLsZ8Cn"XAQwxd^nol4s q7꺺:INA{cӌ3WNv]tѾ: ^q9.wʥ- ZXCzFՌל !kek(GO=θ&Nul<{鸖OUCLh .t]9 cm(ye40q'='ڣ.)+ :g]hje#UE&awչ nnΧkbTS3Vgl?Qi H* zRF-=Z+eQK==;ϓO_j6 wR;S#!NYq!HIWxkI!ZID%p|\Dn27]$vH\9":9fU`U5;ࡅHA{1pr9u]+j-vQ,:Sc:isI'es3orRQY ٰS9V&Agb+))idl|frKj&[cd#UVI'u-Pq`ߌcxv=5x o%o@~hq8; N8g4c=('dr8\ή<ڰ2jS ΩUQ38iǟgLxD7Fuݴͨu#1ڴc|cVW~F/L2{K[\[Cj#$IECN,G$+Z!cۧز8Jft8V*8.vB?uV,Nz^^=X1 7H/XK&W#Z"ndVsv `2nw tsoPR6Ҽe;w<J~=+Y.ʰ:l,okI"Vg̰eV̀5:֓X:lii l3Rj;2NVvM"M[?T,5ޫV#.9s\ynDGOԺEepڡ +2P2ymf&e:9%uG*Y 3;$G#rzk 3D1668dSD#cyvMZ7J$n簅a{TkN=PzO"0d4*&>b)įt?= + ޳-dx9)4Ng9Cĵ4퍝oc NF< J5H&jK0t흇d `oj;頍:B#)X/z֩S9S2J`t"i,իJQ*#S,! P1Dxk2?j`r-nK.rWU[eTw9)mA<,P>r7YӇB!$r1~V(9f+RIjMiZ[V$|Y'+棤#k &k% ۸ƒF5SL!pWzё-} Al,2ۧF*.fE@U!j^? ]2rv.ޓ?l)#m'~RDdYn6:]_+("ZFGw'9XUqTI dKҳhKOa/D_)Z,LxxÃpAlp^X@H.#;jox2a\{gI)" 9Ȟd8s u,F60ȋK40ix%lAkiѶ6ZQ's^zkeɳU6E502\w s]Yf{u`, 1Z0$-T*v=1{pn'$PyEʲ`ddthHK\:d) uT\CWOQ'EA%eO>3 v\p=[CL=w{ZŢ iomxj8fHC!çcKӱ8ؕ¢:ʺ SG=Ҷ&` 4P3D12&8cCF}H4 o%oA>e?pkrރ |2*UCr*E,͵nT`to#:>+u5[֛fs8ujғ:[7#:4d6SVTed;Ӝ;A88n[dsØL8osg; J%F}J߭apE9V?lZr*E;j dΗc>٥'9\JjZ!B刽TN*+hs-zʃnNp; iS/ds`^ 4{XJ4䶡S_)tHвÌ2sy.;} vIGwY Mu D|>h"7RE&'1hRݗl;RqݬSat%YS*Z!ܫg'p6T;T[44X&SX/_%[[PcrZ8dzL S?;p(VJw{ys.9*L̯QBEETAx#Hec_-{O'/xkBJh=Wf9[.±91c \2LNFTN;HWғ: K9:[Ox /p!_a˔[kEoC9^K%8^ẁ \Hc;Vϵ{-φ33e U⡥inތly֮ޤxk8V5 9Lm#:F4ͫ5wZRmeޚ-IAqm:eޚvU6:i$y[ >hSQ]YSƍ߃ j-ůF8rN=r49]׃.oUO]sDF =C< *dE#hAɆ7JF^n(bS46 LOxKeS͠2I = þI| у8:G/I^W 6A B( `dl@-&T" """ "" +$FX5pkA,5G l-z;xJ[UOW5sRF+eSyeNѧ7[SWvp븓%9_*viٜW kCZ+ipV?/hKRWcɂˈ_=qG_8J" LnW !hrc |qiw~+;9r{IA pU*[u2 1 >k_ QYh&Sَ;IAkWCG䐽+yqܟn"ц0 aS}iTAL UDD@DDD@DD@@@ NormalCJ_HaJmHsHtHNA@N Standardskrifttype i afsnitVi@V Tabel - Normal4 l4a 6k@6Ingen oversigtB^`B  Normal (Web)dd[$\$4U`4  Hyperlink >*ph4o4 titeldd[$\$4o"4 lsp8ldd[$\$Jo2J tekstoverskriftbdd[$\$0oB0 stkdd[$\$VoRV tekstoverskriftvenstredd[$\$4ob4 givetdd[$\$4or4 sign1dd[$\$4o4 sign2dd[$\$,NOij69DVG j < r Tmt>!]#|#U$S%X&?(y((*S*+-'./M2`22w5537Q888F9}992:m<=%>?V@PAA@CD8E}FGEHoHH+JJ(KKLQMMMUNOPQQCSSEUUUVOW X*YYZoZZB[[\] ^k^^ __U`abbIcdBdydenf gghjll#nop&qqr3uuPvwNxyzz{_~~zZ:oaφrD`6nKAlz000 0 00 0 0 0 000000000000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 0@00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 0@0@0000000,NOij69DVG j < r Tmt>!]#|#U$S%X&?(y((*S*+-'./M2`22w5537Q888F9}992:m<=%>?V@PAA@CD8E}FGEHoHH+JJ(KKLQMMMUNOPQQCSSEUUUVOW X*YYZoZZB[[\] ^k^^ __U`abbIcdBdydenf gghjll#nop&qqr3uuPvwNxyzz{_~~zZ:oaφrD`6nKAlz000000@0 0000@000@000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000 00ÓNi 5EPbxώOQRSTUVWPwJxLxC8@0(  B S  ?HQ9DR]n x!!["f"r//,1@1[5g5K9S9>:F:4B>B^BiBBBBBBBBBBBBBE$E?@ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZ[\]^_`abcdefghijklmnopqrstuvwxyz{|}~Root Entry FXData Y]1Table\?WordDocument.SummaryInformation(DocumentSummaryInformation8CompObjq  FMicrosoft Office Word-dokument MSWordDocWord.Document.89q