INDEN du bestiller support...

Intet internet

Inden du kontakter os omkring manglende internet, så kontroller venligst følgende:

  • Det første du skal gøre, er at slukke din router. Vent ca. 20 sekunder og tænd den så igen
  • Kig på indikatorlamperne på din router. Er der et symbol, der ligner en "globus" skal denne lyse grønt, hvis routeren har forbindelse til internettet
  • Hvis den ikke lyser grønt, så kontroller at kablet er korrekt forbundet til stikket i væggen og til indgangen på routeren
  • Kontroller også at kablet ikke er skadet eller har været klemt under møbler, o.a.

Hvis det ikke virker, så:

  • Slut din computer direkte til stikket, uden brug af router
  • Check kablet fra stikket i væggen og hen til din router/computer. Er der brugt et datakabel (med 8 ledere, og ikke kun 4)? Nogle kommer til at bruge telefonkablet fra deres ADSL-router. Et telefonstik kan godt ligne et datastik, men det er lidt smallere og fylder ikke dataudtaget på væggen helt ud. Der vil være 1 mm luft på begge sider.
  • Har dine naboer internet?

Dårligt signal eller signal med udfald

Udfald om aftenen på trådløse net er meget hyppige. Det kan skyldes interferens ("signalflimmer") mellem internetforbindelsen i din lejlighed og signalerne fra de omkringliggende lejligheder - og ikke til signalet fra Novomatrix. Dette opleves næsten udelukkende på trådløse netvær, som kører 2.4GHz og stort set ikke på 5GHz netværk.

  • Check at din router ér en router og ikke et access point eller at den står i "brofunktion". Du gør dette ved at teste din IP på din computer samtidigt med, at du er på nettet igennem din egen router. Hvis IP'en på din computer er 10.24.x.x, så er din router slet ikke en router, men et access point eller den er i "brofunktion". Skift enhed til en router eller ret konfiguration, så routerfunktionen tændes igen.
  • Check om du kører 2.4GHz. Hvis du gør og ønsker bedre trådløs stabilitet, skal du opgradere router og/eller computer til 5GHz. Ønsker du at fejlfinde yderligere, eller bruger du allerede 5GHz, så fortsæt til næste punkt:
  • Slut din computer til med et kabel til en af portene på din router. Hvis signalet bliver stabilt, så virker din router fint med kablede forbindelser, men du oplever ustabilt net på dit trådløse net. Fejlen skal findes i interferens med naboer eller med et dårligt netværk i computer eller router. Er signalet også ustabilt med kabel gennem egen router, så fortsæt til næste punkt:
  • Slut din computer direkte til stikket i væggen, uden brug af egen router. Hvis signalet bliver stabilt nu, så tilføjer din egen router ustabilitet til dit netværk. Prøv at resette den til fabriksindstillingerne og test din forbindelse igen